Det kom som noget af en overraskelse, da Den Europæiske Centralbank kom med den melding, at de vil hæve renten.
Egentlig var det først ventet, at rentehoppet skulle ske noget senere.
"Det var overraskende nyt - og kedeligt nyt - for boligejerne," skriver Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRFkredit i en pressemeddelelse.
Hun regner sig frem til, at hvis man vil tegne et afdragsfrit lån på en million kroner, så er det blevet 1.400 kroner dyrere før skat. Det er 924 kroner efter skat.
"Det svarer til en flaske årgangsvin mindre om måneden, men mange bække små...," skriver hun.
Folk, der på nuværende tidspunkt har et lån, kan først mærke rentestigningen, når deres lån bliver reguleret igen. Der sker for F1-lån typisk ved årsskiftet, og her bliver boligerne så ramt dobbelt hårdt.
"Meget kunne tyde på i sol og måne, at der igen kommer et rentehike til efteråret," skriver Ulrikke Ekelund og spår, at renten kommer op på 2,5 procent, når året er omme.
Det vil betyde, at boligejerne har 5.478 kroner mindre til rådighed om året for hver million, der er lånt. Desuden stiger prisen på benzin og fødevarer, så vi vil have færre penge på lommen, når året er omme.