"Mit ansvar stopper ved stalddøren", siger Anders Chr. Petersen, som var den svineproducent, der lod mere end 800 smågrise transportere til Rusland i en overlæsset lastbil under forhold, som må betegnes som grov dyremishandling.
Mage til hykleri skal man lede længe efter. Uden kyniske og pengegriske svineproducenter som Anders Chr. Petersen ville hensynsløse vognmænd som Peter Ottosen ikke kunne drive deres forbryderiske virksomhed.
De er to alen ud af samme stykke, og den ene har ikke noget at sige den anden på. Desværre kan førstnævnte næppe straffes. Til gengæld kan man håbe, at han får et klækkeligt tab på den forretning.