Tidligere sexarbejdere, der vil videre i livet med et 'normalt' job, møder ydmygelser og underbetaling fra deres nye chefer, skriver Fagbladet 3F.
Sådan lyder det fra Exit Kollegiet, der arbejder med at integrere handlede udenlandske kvinder på det danske arbejdsmarked.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
De tidligere sexarbejdere starter typisk med at søge job i rengøringsbranchen, men her er arbejdsforholdene ofte værre, end i sexindustrien, fortæller tidligere prostituerede.
"I prostitutionsmiljøet er en aftale en aftale. To parter bliver enige om en ydelse, og kvinden får som regel sine penge. I rengøringsverdenen er der en masse bøvl. Man får ikke sin løn og bliver behandlet som en undersåt," siger projektleder hos Reden International Ea Elsbøl.
Ifølge hende krævede en chef direkte en seksuel modydelse for en helt almindelig anbefaling af en medarbejder.
"En af cheferne forlangte et blowjob for at anbefale en kvinde til et job hos arbejdsgiveren," siger Ea Elsbøl.
Læs historien på Fagbladet 3F