Mandag morgen angreb en 44-årig kvindelig rengøringsassistent sin 42-årige kollega og forsøgte at skære hendes hals over med en hobbykniv.
Overfaldet skete i HK Huset på Weidekampsgade i København. Det skriver Jp.dk.
En tredje kollega fik overmandet den 44-årige, der nu er varetægtsfængslet frem til 1. november, sigtet for drabsforsøg. Det oplyser Ole Drost, politikommissær i Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, til netavisen.
Politiet ønsker hverken at oplyse om nærmere detaljer eller motiv bag overfaldet.