Fremtiden ser snart lysere ud for luftrenheden i EU-lande. I hvert fald hvis man spørger Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen.
- Det er en bred aftale, der er landet, så jeg er helt sikker på, at vi får stemt det igennem, siger han til Ritzau.
Onsdag stemmer Europarlamentet om et nyt direktiv, som blandt andet skal forsøge at efterleve WHO's skærpede grænser for luftforurening.
I direktivforslaget henvises der til WHO's nye retningslinjer for luftkvalitet, som blev udgivet i 2021 på baggrund af en rapport.
Rapporten viser fordelene for folkesundheden og miljøet ved at skærpe grænserne yderligere i kontrast til WHO's tidligere bestemte grænser.
EU's grænseværdier var dog på nogle punkter i forvejen noget højere end WHO's tidligere retningslinjer fra 2005 og ligger langt fra de nye skærpede retningslinjer.
Lektor ved institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Marie Pedersen fortæller, at luftforurening hænger sammen med en tidligere død.
- De her inhalerbare partikler kan komme ind i vores krop og påvirke lungesystemet og give hjertekarsygdom, lungekræft og andre kræftformer, siger hun.
Blandt de nye grænseværdier mener man, at der bør sigtes efter et niveau på 5 mikrogram per kubikmeter af nogle af de mest skadelige partikler. EU's nuværende grænseværdi er på 25.
- Det er en meget stor sænkning, WHO har anbefalet. Det har de gjort ud fra den stigende evidens, vi har for, at der er sundhedsskadelige konsekvenser ved ret lave koncentrationer, siger Marie Pedersen.
Ifølge hende ligger vi i næsten alle EU-medlemslande over de skærpede niveauer.
- I et land som Danmark er der nogle kilder til forurening, som er lokale. Så er der rigtig mange kilder, som ikke er, siger Marie Pedersen.
- Vi har estimeret fra København, at to tredjedele af koncentrationen af for eksempel NO2 kommer fra andre lande.
Skadelige fine- og ultrafine partikler kan nemlig rejse langt.
Ifølge Bergur Løkke Rasmussen vil direktivet blandt andet udmønte sig i modeller, som vil gøre det nemmere at se, hvor luftforurening kommer fra.
- Vi lægger op til, at hvis man i første omgang ikke lever op til grænseværdierne, så skal man lave lokale handlingsplaner for, hvordan man når dertil.
- Hvis det er sådan, at man ikke gør det, så skal der selvfølgelig falde bøder, siger han.
Det moderate parlamentsmedlem sidder i transport- og turismeudvalget.
Han håber på, at direktivet også hjælper i arbejdet med udfasningen af brændselsmotoren på vejtransport, mere grønt brændstof i fly og helt konkret, at krydstogtskibene, der ligger til kajs i København, i højere grad bruger strøm frem for diesel.
I direktivet sigtes der efter en fastsættelse af luftkvalitetsgrænser for 2030. Grænserne skal herefter opdateres, så de ender med at leve op til WHO's nyeste retningslinjer, med henblik på at nå målet om nulforurening senest i 2050.
Økonomisk skulle det også give mening. Kommissionen vurderer, at den årlige pris ved at skulle overholde direktivet vil være mellem 3,3-7 milliarder euro. På den anden side vil man på miljø- og sundhedsfronten spare mellem 36-130 milliarder euro i 2030.
Marie Pedersen mener, at besparelserne muligvis kan være endnu større, da forskning peger hen mod flere sundhedsskadelige konsekvenser ved luftforurening, som endnu ikke er helt bevist grundet manglende data.
/ritzau/