Naturstyrelsen er ifølge flere eksperter nærmest jubeloptimistisk i sit skøn over, hvor mange åer der har vandmiljøet i orden. Det betyder, at regningen bliver langt højere end hidtil oplyst til Folketinget, skriver Politiken tirsdag.
Som følge af EU-regler og vores egne vandplaner skal Danmark i de kommende år bruge milliarder på at sørge for, at både smådyr, fisk og planter har det godt i 19.000 kilometer vandløb.
Når det kommer til knap 15.000 kilometer, har Naturstyrelsen kun data for et eller to ud af de tre parametre, kvaliteten måles på. Her skønner styrelsen, at hvis for eksempel smådyr er i god tilstand, og status for fisk og planter er ukendt, så har de det nok også godt.
På den måde når styrelsen frem til, at 38 procent af vandløbene har god tilstand for både smådyr, fisk og planter.
- Men det er en omvendt Murphys lov. Og desværre temmelig optimistisk i forhold til virkeligheden, siger Flemming Gertz, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, til Politiken tirsdag.
Han henviser til, at i de 1954 kilometer, hvor Naturstyrelsen rent faktisk har data for alle tre parametre, har både smådyr, fisk og planter det godt i 231 kilometer vandløb. Altså kun 12 procent.
Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, er også kritisk og kalder miljøminister Kirsten Brosbøl (S) "virkelighedsfjern".
Kirsten Brosbøl siger i et skriftligt svar til Politiken tirsdag, at der ikke er noget i EU's vandrammedirektiv, der forhindrer, at Naturstyrelsen bruger denne opgørelsesmetode. Men hun erkender også, at "når vi får ny viden - og det gør vi løbende - vil billedet ændre sig".
Brosbøl har netop afsat knap 700 millioner kroner til at få god tilstand i 1600-2200 kilometer vandløb inden 2021. Kommunerne vil naturligt nok begynde med dem, der er nemmest at få i god tilstand. Det betyder, at prisen per kilometer vil blive højere for de resterende vandløb, der skal være på plads inden 2027.
- Så samlet taler vi om et milliardbeløb, der kan blive tocifret, siger Flemming Gertz fra Videncenter for Landbrug til Politiken tirsdag.
/ritzau/