Skuespillerinden Rene Zellweger har for travlt til kærlighed, men det virker ikke som om, det er noget, der plager hende.
"Jeg føler ikke, at mit liv er tomt, eller at der burde ske noget," lyder det fra skuespillerinden ifølge www.femalefirst.co.uk.
Den 39-årige Zellweger forklarer endvidere, at hun er væk hele tiden og aldrig når at sidde ned i fem minutter, før hun har nye planer. Dette besværliggør at lære nye at kende, mener Zellweger.
Dog ser det ud til, at Zellweger alligevel har haft tid til lidt romantik. Hun har både været kæreste med Jim Carrey, George Clooney og Jack white fra 'White Stripes', og i 2005 giftede hun sig med countrysangeren Kenny Chesney, men det ægteskab varede ikke længere end fire måneder.