Landsholdsstjernen René Toft Hansen var længe tvivlsom til OL i Rio på grund af en alvorlig skade.
Søndag afsluttede stregspilleren fra THW Kiel sin lange rejse med den største forløsning af alle, da det danske landshold slog de regerende olympiske mestre fra Frankrig i OL-finalen.
- Jeg kan ikke huske, at vi har vundet over dem i en afgørende kamp, og så slår vi dem i en OL-finale.
- Der er ikke nogen, jeg hellere vil slå end Frankrig, siger René Toft Hansen med sin guldmedalje dinglende om halsen.
- For et halvt år siden troede jeg slet ikke, at jeg skulle være her. Nu har jeg vundet OL-guld.
I december beskadigede han i en klubkamp korsbåndet i sit ene knæ, og straks blev det meldt ud, at han ikke var aktuel hverken til EM i januar og OL i Rio.
Det satte han sig for at lave om på, da han havde en drøm om at opleve et OL med sin yngre bror Henrik Toft Hansen.
- Jeg har mange at takke. Især min kone. Alt den tid og de kræfter, hun har lagt i, at jeg kan stå her i dag med sådan en oplevelse. Jeg skylder hende virkelig meget.
- Jeg ville gerne, at min kone og datter var her, så vi kunne fejre det samme, siger stregspilleren, som gerne påtager sig opvasken det næste halve års tid.
Brødrene Toft Hansen begyndte at kigge over mod hinanden, da Danmark førte med 28-25 med få sekunder igen. Det betød mindre, at Frankrig fik reduceret til slutresultatet 26-28.
- Vi kunne godt se, at Frankrig ikke kan nå at hente os på 20 sekunder, så det var en forløsning.
- Vi ville gerne opleve et OL sammen, og det så svært ud for et halvt år siden.
- Sidste gang til OL i London blev han sorteret fra, og den her gang hang jeg i bremsen, men jeg kom med. Det var fantastisk, siger René Toft Hansen.
Henrik Toft Hansen er ligeså rørstrømsk som sin storebror. Han har svært ved at finde ord.
- Jeg er helt målløs. Det er den store drøm, vi har haft. Vi har været til mange slutrunder sammen, men det er vores første OL, og så går vi i finalen og ender med guldet, siger Henrik Toft Hansen.
Han kan ikke huske, hvad de to brødre fik sagt til hinanden, da guldet var hjemme.
- Det er en forløsning. Alt står stille for mig. Jeg kan ikke huske det.
- Hjemme i haven har vi som børn joket med, at vi spillede OL-finale, og det var det afgørende straffe, før vi skulle ind for at spise aftensmad, fortæller han.
Guldmedaljen i Rio er den første olympiske medalje til de danske håndboldherrer.
/ritzau/