Det er slut mellem Remee og Mathilde Gøhler.
Musikproduceren og modellen har været sammen siden 2014, men på Instagram fortæller Mathilde Gøhler, at parret går fra hinanden.
- Beslutningen om at gå fra hinanden for at blive tættere har været den rigtige for os, og vores forhold har forvandlet sig til det stærkeste venskab og forældreskab, skriver hun.
47-årige Remee og 29-årige Mathilde Gøhler fik i 2015 datteren Kenya, og sidste år blev familien udvidet med datteren Lelou.
Danske tv-seere har siden 2019 fået et indblik i Remee og Mathildes liv i form af serien "Remee & Mathilde", der nåede at køre fire sæsoner på Discovery, inden serien stoppede.