Hele 42 procent af amerikanerne betragter sig i dag som politisk uafhængige, hvilket betyder, at de hverken er republikanere eller demokrater. Det er det højeste tal nogensinde, siden meningsmålingsinstituttet begyndte at foretage telefoninterview for 25 år siden.

- Der er sket den største vælgerflugt fra Republikanerne. I dag siger 25 procent af vælgerne, at de opfatter sig som Republikanere, mens tallet i 2004 var på 34 procent, da George W. Bush blev genvalgt som præsident til en anden embedsperiode.

Men også Demokraterne bløder. De seneste år har omkring 31 procent af vælgerne identificeret sig med partiet. I 2008, da Barack Obama blev valgt som præsident, var tallet 36 procent.

I efteråret var Washington præget af krisestemning - blandt andet i forbindelse med en budgetstrid, som førte til en delvis nedlukning af statsapparatet.

Når flere og flere betragter sig som uafhængige i forhold til de store partier, bliver det politiske landskab sværere at analysere forud for midtvejsvalget til Kongressen i november.

I det ene af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus, har Republikanerne flertal, mens Demokraterne dominerer det andet kammer, Senatet.

Præsident Barack Obama har for nylig givet efter for politisk pres i sit eget demokratiske parti og gjort det klart, at han vil forlænge eksisterende ordninger i et år for de amerikanere, som er glade for deres nuværende sygeforsikring.

Præsidenten medgav, at hans reformplaner ville få en for "hård start", hvis tidsplanen ikke bliver ændret.

Der har været så mange tekniske og administrative problemer omkring reformen, at der har været et voksende oprør mod dele af reformen i præsidentens eget parti.

Mange demokrater frygter, at de vil miste politisk opbakning ved midtvejsvalget i november fra borgere, som var glade for deres ordninger, selv om de ikke levede op til fastsatte minimumkrav.

Ingen forventer større reformer i Washington før midtvejsvalget i november 2014.