Et rekordstort antal briter har registreret sig til at deltage i folkeafstemningen om Storbritanniens fremtid i EU.
I alt har 46,5 millioner briter skrevet sig op til at sætte kryds på stemmesedlen torsdag 23. juni, oplyser valgkommissionen ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det foreløbige antal af vælgere i Storbritannien og Gibraltar indikerer en rekord på 46.499.537 vælgere, siger valgkommissionen i en udtalelse tirsdag.
Den sidste rekord var ved parlamentsvalget i 2015, hvor 46.354.197 personer stemte.
Deadline for at registrere sig som vælger var 7. juni, men datoen blev rykket to dage, efter et stort antal mennesker skrev sig op i sidste minut og fik systemet til at bryde sammen.
Omkring 132.000 af de 525.000 mennesker, som med succes registrerede sig 7. juni, var under 25 år. Til sammenligning var omkring 13.000 af dem mellem 65 og 74.
Meningsmålinger har vist, at yngre vælgere i højere grad vil stemme for at blive i EU, mens den ældre generation vil stemme for et brexit.
Yngre mennesker er også traditionelt mere tilbøjelige til at afstå fra at stemme, hvilket betyder, at et højt antal vælgere kan være til fordel for den side af valgkampen, som ønsker at blive i EU.
Ved folkeafstemningen torsdag har knap 40 millioner engelske borgere registreret sig som vælgere, knap fire millioner skotter vil stemme, 2,3 millioner walisere vil gå til stemmeurnerne, og 1,3 millioner mennesker fra Nordirland vil afgive sin stemme.
I Gibraltar er lidt flere end 24.000 registreret.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.