Rekordfå borgere modtager kontanthjælp i Danmark.
I andet kvartal faldt antallet med 3300.
I juni var der dermed 92.700 personer, som modtog en kontanthjælpsydelse.
Det er det laveste siden statistikkens start i 2007, viser tal fra Danmarks Statistik.
I en tid, hvor inflationen har været høj, og renterne er steget, er det en glædelig overraskelse, at stadigt flere mennesker får foden inden for på arbejdsmarkedet.
Det mener Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.
- Det er vildt imponerende, når man tænker på, at vi har døjet med den højeste inflation i 40 år, skriver han i en kommentar.
- Arbejdsgiverne har dog manglet arbejdskraft i en sådan grad, at de har været nødt til at kigge rundt i alle hjørner af arbejdsmarkedet for at finde arbejdskraft.
Generelt er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet siden sommeren 2015.
I to tilfælde er antallet dog steget kortvarigt. Første gang under covid-19 i foråret 2020 og anden gang i foråret 2022, hvor de første ukrainere kom til landet.
Ifølge Erik Bjørsted giver det i omegnen af 260.000 kroner ekstra i statskassen, hver gang en kontanthjælpsmodtager får et fuldtidsjob.
Derfor kan det faldende antal kontanthjælpsmodtagere også betyde, at råderummet kan blive opjusteret endnu en gang, skriver han.
Råderummet er et mål for, hvor mange penge politikerne kan afsætte til nye initiativer som eksempelvis flere penge til velfærd eller lavere skat.
Det er altså penge, der kan afsættes uden at finde ny finansiering.
Senest blev råderummet opjusteret med fire milliarder kroner i forbindelse med, at regeringen præsenterede sit forslag til en ny finanslov 31. august.
Forinden var det blevet opjusteret med 16 milliarder kroner i maj.
Hvis det faldende antal kontanthjælpsmodtagere skal resultere i flere penge i råderummet, kræver det først og fremmest, at borgerne bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, fastslår Erik Bjørsted.
Her handler det blandt andet om, om efterspørgslen på arbejdskraft fortsætter med at være høj.
Det forudser Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, at den gør.
Bagsiden af medaljen er dog, at virksomhederne har svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for.
- Det er en udfordring, der ikke for alvor ser ud til at lette ind i 2024. Også på den længere bane er der udsigt til fortsat mangel på arbejdskraft, skriver han i en kommentar.
/ritzau/