Tidligere i januar kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet berette, at Danmark i 2020 havde et rekordlavt antal asylansøgninger – 1547 – og også antallet af personer, der fik tildelt asyl i 2020 ligger historisk lavt.
Således fik omkring 600 personer tildelt asyl i Danmark sidste år. Det er det laveste tal, siden man i 1992 begyndte at registrere på den måde, man gør i dag.
Det skyldes blandt andet coronakrisen, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som dog er glad for tallene.
Han vil også tilskrive de lave tal en stram udlændingepolitik fra både den tidligere og nuværende regering.
- Der er færre, der skal findes lejlighed til, færre, der skal findes praktiserende læger til, og færre, som jobcentrene skal forsøge at hjælpe i gang på arbejdsmarkedet.
Tesfaye siger, at det er svært at vurdere, hvad der konkret har betydning for asyltallet.
Men han peger blandt andet på en strammere hjemrejsepolitik, hvor asylansøgere får "en lidt mere fast hånd i ryggen på vej ud mod lufthavnen".
Hans håb er nu, at kommunerne vil udnytte "pusterummet" til at fokusere på eksempelvis nogle af de indvandrere, der ikke har et job.
- Tager du de syriske kvinder, har fem ud af seks ikke et arbejde. Hvis der bliver ved med at komme nye flygtninge til Danmark, vokser den opgave bare.
- Det er noget med at få betalt en integrationsgæld af, siger Mattias Tesfaye.
Både Mattias Tesfaye og statsminister Mette Frederiksen (S) har erklæret, at målet er, at Danmark slet ikke får spontane asylansøgninger.
Hvornår det bliver, er svært at sætte dato på, siger Tesfaye.
Han mener først og fremmest, at det drejer sig om at få realiseret målet om oprette et modtagecenter for asylansøgere uden for EU.
- Så vil der ikke være nogen grund til at tage hele vejen til Danmark og søge asyl for bare at blive fløjet til et tredjeland, siger han og peger på, at man indtil da må sørge for en konsekvent udlændingepolitik og sørge for at hjælpe Grækenland med at holde styr på Europas ydre grænser:
- Men det er dybest set lappeløsninger på et asylstem, der moralsk og politisk har spillet fallit for længst, siger Mattias Tesfaye.
/ritzau/