Medicinal-giganten Novo Nordisk skriver historie: Før første gange har en dansk børsnoteret virksomhed en markedsværdi på 500 milliarder kroner.
Det skete tirsdag, da aktien fortsatte den seneste uges optur og rundede en værdi på 893 kroner.
Ifølge Ritzau Finans er alle rammer for værdiansættelse af ikke bare danske aktier, men også for aktier på hele det nordeuropæiske område blevet sprængt.
Alene fra mandag til tirsdag blev Novo en halv milliard kroner mere værd.
Alene i dette regnskabsår er værdien af Novo Nordisk steget med cirka en tredjedel - omkring 165 milliarder kroner.
Alene stigningen svarer næsten til den samlede markedsværdi for Danmarks største virksomhed, olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk.
Tirsdag eftermiddag var den samlede markedsværdi for A.P. Møller-Mærsk knap 170 milliarder kroner.
Ved indgangen til 2012 havde Novo Nordisk - under forudsætning af, at A-aktierne værdisættes til det samme som B-aktierne - en samlet børsværdi på cirka 335 milliarder kroner.
I dag er værdien så øget til godt 500 milliarder kroner.