493 af bygge- og anlægssektorens aktive virksomheder måtte i 2021 dreje nøglen om.
Det er en stigning på 37 virksomheder eller otte procent i forhold til 2020.
Samtidig fylder byggeriet rekord meget i den samlede konkursstatistik. Næsten hver fjerde (23 procent) af samtlige konkurser i dansk erhvervsliv i 2021 skete inden for bygge- og anlægssektoren.
- Det er jo super ærgerligt, at byggeriet er knap så robust en branche og derfor har et relativt højt konkurstal, siger Elly Kjems Hove, souschef i DI Byggeri, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet for Licitationen - Byggeriets Dagblad af datavirksomheden Estatistik i samarbejde med FSR - danske Revisorer.