En kvinde har klaget til Radio- og tv-nævnet over en reklame for Fitness World, som vises TV 2, skriver mx.dk.
I reklamen saver en let påklædt, ung kvinde en sofa i stykker med en motorsav, mens der ifølge klager "dvæles unødigt længe på pigens kavalergang", skriver mx.dk.
Kvinden, der indbragte klagen mener, det er en "kvindekrænkende og seksuel handling, der misbruger kvindens krop til salg af fitness-abonnementer".
TV 2 afviste anklagen over for Radio- og tv-nævnet. Stationen medgiver, at reklamen er sensuel, men at den ikke støder an mod den fremherskende moralopfattelse i det danske samfund.
Radio- og tv-nævnet, der skulle afgøre klagen, mente heller ikke, TV 2 og Fitness World gik over stregen.
Nævnet skriver:
"Kvinden udviser dog på samme tid både selvstændighed, styrke og handlekraft. Radio- og tv-nævnet finder ikke, at kvinden reduceres til et sexobjekt," skriver mx.dk.'
Se videoen på Youtube her, og døm selv.