83.644 billetter er rekord for en dansk animeret film. Og inklusiv publikum til filmens forpremierer har 'Rejsen til Saturn' nu rundet et billetsalg på 93.178, skriver DFI.
I år er filmen kun overgået af 'Flammen og Citronen', der i filmens åbningsweekend solgte 93.000 billetter.
'Rejsen til Saturn', der bygger på Claus Deulerans klassiske historie, er instrueret af Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Craig Frank.
Populære navne som Frank Hvam, Casper Christensen, Iben Hjejle og Simon Juul har lagt stemmer til rum-filmen.