Hej Rejsebrevkasse,
Vi er en familie, som skal flyve en tur til Spanien til sommer. Nu er vi kommet i tvivl om, hvorvidt der er mad om bord i flyet, eller om vi eventuelt selv skal sørge for at have en madpakke med.
Med venlig hilsen
Lisbeth, Hvidovre
Hej Lisbeth
Det er et svært spørgsmål, det kommer meget an på det selskab, I skal flyve med, men flere og flere har droppet maden om bord på flyet. Hos enkelte selskaber, for eksempel Sterling, er det ikke tilladt selv at have en madpakke med, så kontakt det flyselskab, I skal flyve med, for at være helt sikre på reglerne. Vær også opmærksom på, at det ikke er tilladt at have væske med igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, så eventuel drikkelse skal altså købes i transithallen eller om bord på flyet. Det er dog tilladt at have babymad med gennem sikkerhedskontrollen.
Hvis I skal flyve med charter, er der hos enkelte selskaber mad om bord, og i andre tilfælde koster det ekstra, så igen: Kontakt det selskab, I skal flyve med.
God tur!
De bedste hilsener
Kenneth
www.flyrejsen.dk
Send dit spørgsmål til: rejsebrevkasse@flyrejsen.dk