En ny analyse fra Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at regionerne de seneste år har brugt flere penge på administration.
Men internationalt set bruger de danske regioner ikke mange ressourcer på administrative medarbejdere, påpeger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).
Regeringen lægger op til, at udviklingen skal vendes i forårets økonomiforhandlinger med regionerne. Men regionerne vil have "rigtig svært" ved at skære på administration, siger Bent Hansen:
- Om der kan være et enkelt sted, skal jeg ikke kunne afvise. Er der nogle steder, vi kan gøre det mere effektivt, gør vi det gerne. Men den her analyse er alt for grov og overfladisk.
- Inden man tager den for gode varer, skal man kigge på det grundlag, den er lavet på.
Samtidig har Christiansborg selv pålagt regionerne en række dokumentationskrav og arbejdsopgaver, der kræver mere administration, påpeger Bent Hansen:
- Vi står for nogle store byggerier i øjeblikket, hvor der er flere forskellige dokumentationskrav fra regeringen, og det kræver administration.
- Vi er også blevet bedt om at effektivisere vores indkøbsorganisationer, så de er nedlagt på sygehusene og samlet i vores administration.
Ifølge analysen er andelen af administrative medarbejdere fra 2007 til 2016 vokset fra 6,3 til 7,5 procent. Tallet er steget fra cirka 6700 til 8500 ansatte. Der er altså tale om en stigning på 1800 - svarende til 27 procent.
I samme periode steg antallet af læger og sygeplejersker med cirka 15 procent, mens antallet af social- og sundhedsmedarbejdere faldt med cirka 30 procent.
Men det kan lige så godt være udtryk for, at man har samlet de administrative medarbejdere, så det på papiret kan "se ud, som om der er kommet flere", betoner Bent Hansen:
- Det er udtryk for, at der er en lang række administrative funktioner, der er blevet omlagt og samlet. Hvor de før optrådte på det enkelte sygehus' budget, er det nu samlet i regionen.
/ritzau/