Regionerne har forhandlet rammeaftaler for et nødberedskab under en mulig konflikt på plads med læger og sygeplejersker.
Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Dermed kan nødberedskaber på hvert enkelt hospital forhandles på plads og planlægges. Det skal sikre, at akutte patienter kan få behandling, lyder det.
- Den betyder, at vi nu kan gå i gang med at planlægge og få hyret de folk ind, som skal hjælpe som en del af nødberedskabet i tilfælde af en eventuel konflikt.
- Sådan er vi forberedt på at kunne hjælpe akutsyge - herunder kræftramte og fødende, siger regionernes topforhandler, Anders Kühnau.
Dermed er der åbent for, at læger og sygeplejersker kan arbejde under en konflikt, lyder det.
Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte er brudt sammen, og hvis parterne ikke bliver enige, vil en konflikt bryde ud. Fagforeninger for ansatte i kommuner, regioner og stat har varslet strejke fra 4. april.
Arbejdsgiverne har svaret igen med et varsel om omfattende lockout.
I alt kan 440.000 offentligt ansatte blive omfattet af en konflikt.
Ifølge Danske Regioner indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) sent onsdag aften en rammeaftale for nødberedskaber med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.
Der er også indgået en rammeaftale med Dansk Sygeplejeråd.
- Det handler om én ting nu: At få nødberedskaberne på plads på alle hospitaler og sygehuse, siger Anders Kühnau.
Rammeaftalen sætter vilkårene for nødberedskabet, men det skal på de enkelte sygehuse og hospitaler aftales, hvilke medarbejdere der skal indgå i beredskabet.
- Det er de meget mere kompetente til at gøre lokalt, siger Anders Kühnau.
Formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, fortæller, at der stadig er et stort arbejde, før nødberedskabet endelig er på plads:
- Vi lægger os rigtigt meget i selen for at nå i mål med alle de nødberedskaber, der skal etableres. Men det er klart, at Danske Regioners meget omfattende lockout kan udfordre os rent tidsmæssigt, siger hun.
/ritzau/