En ung mand mistede livet lørdag aften, da han lørdag klokken 22 blev ramt af et regionaltog, der var på vej fra Skanderborg til Horsens.
Lokomotivføreren bemærkede en gnist i mørket men forbandt det ikke med noget usædvanligt og fortsatte derfor videre mod Horsens. Gnister forekommer ofte, når togene kører over små fremmedlegemer, der ligger på skinnerne.
Men da førerens kollega passede stedet på den efterfølgende tur stod det klart, at et menneske var dræbt ved ulykken.
Trafikken blev indstillet i nogle timer. Det er uvist, hvorfor den unge mand befandt sig ved skinnerne.