- Det er ikke godt nok. Der er ikke tvivl om, at når vi har nogle nationale kliniske retningslinjer, så skal de følges. Det har Odense Universitetshospital (OUH) ikke gjort.
Sådan lyder det fra formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V), efter at Jyllands-Posten har beskrevet, at kvinder har fået mangelfulde kræfttjek i både Region Syddanmark og Region Midtjylland.
På OUH er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år undersøgt alene med røntgen.
De nationale retningslinjer tilsiger, at de skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.
Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed slået fast.
Stephanie Lose afviser, at det er sket på grund af mangel på ressourcer.
- OUH har på ingen måde anlagt den tolkning, de har, af ressourcemæssige årsager, siger hun.
- Jeg tror til dels, at det skyldes, at retningslinjerne ikke har været særligt klart formuleret, siger regionsrådsformanden.
At det er et fortolkningsspørgsmål og ikke et spørgsmål om mangel på ressourcer understreges ifølge regionsrådsformanden af, at problemet kun har været på OUH.
- Det viser meget godt, at det ikke er en tolkning, der er lavet af ressourcemæssige årsager, når man har anlagt en anden tolkning i resten af regionen, siger Stephanie Lose.
I Region Sjælland har de mangelfulde kræfttjek kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom regionen og flere ledende medarbejdere er sigtet i sagen.
Stephanie Lose mener ikke, at sagerne er sammenlignelige.
- Det her er en sag, hvor fagfolk har tolket retningslinjerne på en måde, de ikke skulle være tolket på.
- Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok. Men jeg kan ikke se, det giver grundlag for en sag, som politiet skal involveres i. På det niveau er sagen slet ikke sammenlignelig med sagen fra Ringsted Sygehus, siger hun.
Stephanie Lose har ikke nogen kommentarer til, om sagen får personalemæssige konsekvenser.
Lægelig direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital beklager, at nogle kvinder ikke har fået den fulde undersøgelse.
Ligesom regionsrådsformanden afviser han, at det skyldes mangel på ressourcer.
- Vores eksperter har så anlagt et fagligt skøn på patienterne for at bruge energien der, hvor de mener behovet har været størst, siger han.
Sygehuset er nu gået i gang med at identificere og indkalde de berørte kvinder to år tilbage, der ikke er blevet undersøgt fysisk og med ultralyd.
- Vi mener, der er en meget lille risiko for, at de har brystkræft. Men man kan aldrig garantere noget. Kræft kan jo opstå, dagen efter du har været til screening, siger Peder Jest.
/ritzau/