Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Regeringen har i dag fremlagt deres længe ventede strategi, der skal styrke dansk luftfart i den stadigt hårdere europæiske og nordiske konkurrence på området. I udgangspunktet er det en fornuftig strategi, der både har fokus på at skabe bedre trafikal sammenhæng Danmark, og som samtidig anerkender og bakker op om, at Lufthavnen i København er hele Danmarks hoveddør. Københavns Lufthavn er en kronjuvel i dansk infrastruktur og en dynamo for vækst, beskæftigelse og international konkurrenceevne. Derfor er jeg også glad for, at Københavns Lufthavn har en fremtrædende plads i den fremlagte strategi. Københavns Lufthavn har et erklæret mål om senest i 2040 at håndtere 40. mio. passagerer. De dynamiske effekter af det øgede passagertal, vil på sigt skabe i omegnen af 80.000 nye danske arbejdspladser - heraf vil ca. halvdelen blive skabt uden for hovedstaden. Det beviser, at hvad, der er godt for hovedstaden, er også godt for hele landet.Derfor har vi i Region Hovedstaden længe presset på for at sikre Københavns Lufthavn de bedste udviklingsmuligheder og rammer for at kunne udvide og udbygge sin kapacitet. Jeg havde naturligvis gerne set, et endnu større fokus på udviklingen af Københavns Lufthavn, men jeg vil afslutningsvist give regeringen kredit for den fremlagte strategi, som jeg mener, formår at balancere hensynet til udviklingen på både land og i by.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.