Når det nye Aarhus Universitetshospital er bygget uden aircondition til patienter og personale, er det helt i tråd med, hvad politikerne i regionen har bedt om.
Det skriver DR Østjylland.
Sidste sommer svedte både patienter og de ansatte på Aarhus Universitetshospital i op til 30 graders varme, og i år fortsætter varmeproblemerne.
Men Aarhus Universitetshospital har ikke aircondition, da det står i regionens egne retningslinjer for bæredygtigt byggeri, at "komfortkøling" som udgangspunkt ikke må anvendes.
Det retter ingeniører sig efter, forklarer udviklingschef for byggeriafdelingen på ingeniørhøjskolen i Aarhus Kasper Lynge.
- Hvis jeg skulle læse sådan et udbud, så vil jeg selvfølgelig sige, at bygherren ikke ønsker køling, så derfor tilbyder jeg det ikke til bygherre, siger han til DR Østjylland.
Ifølge ham er det en udbredt opfattelse i Danmark, at det er for dyrt og unødvendigt at køle luft ned i offentlige byggerier
Den holdning kan gøre moderne bygninger til varmefælder, advarer Kasper Lynge.
- I gamle dage var bygningerne pivutætte, men det gjorde også, at der var en naturlig udskiftning. I og med at vi bygger tættere og mere lavenergimæssigt og med meget, meget større glasareal, så øger vi risikoen for overtemperatur om sommeren, siger han.
Region vil ændre retningslinjer
Men nu bliver Region Midtjyllands retningslinjer for bæredygtigt byggeri ændret, og i den forbindelse skal forbeholdet mod aircondition ud af teksten.
Det erkender SF's formand for udvalget for klima, bæredygtighed og ressourcer Susanne Buch.
- Vi har lyttet til eksperterne, når vi laver sådanne retningslinjer. Men erfaringer viser nu, at bygningerne på for eksempel Aarhus Universitetshospital simpelthen er for varme, siger hun til DR Østjylland.
Sådan en erkendelse er sød musik i ørerne på Kasper Lynge.
Det går nemlig ud over kvaliteten, at politikerne ikke lader fagfolk afgøre behovet for køling, siger Kasper Lynge.
- Jeg mener, at konsekvensen er, at det bliver dårligere for de mennesker, der skal bruge bygningerne ved ikke at have mulighed for køling. Ud med den sætning i retningslinjerne. Det skal være op til den enkelte udbyder at løse udfordringerne, siger han.
Samtidig skal hele byggebranchen være opmærksom på, at klimaet forandrer sig.
- Lige nu bruger vi design og vejrdata, der går 30 år tilbage. Hvis klimaet bliver varmere, så skal de selvfølgelig korrigeres, så vores beregninger holder vand i forhold til udeklimaet, siger han.
DR Østjylland