Det udstiller dysfunktionen i Kongressen, at USA's statsapparat er lukket ned, og store dele af den offentlige sektor i USA nu går i stå.
Det siger lektor i amerikansk politik ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen, efter at Senatet i USA har stemt nej til et forslag om finansiering af det statslige budget.
Uden et budget må den offentlige sektor ikke foretage sig noget - kun hvis der er tale om nødstilfælde.
Situationen er særlig belastende for en præsident som Donald Trump, vurderer han.
- Dels sker det på etårsdagen for hans indsættelse, og dels har han slået sig op på, at han var god til at forhandle, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- Han har sagt, at han ikke ved så meget om detaljer og lovgivning, men at han kunne forhandle aftaler på plads. Og så sker det her, og det ser i hvert fald ikke så kønt ud.
Jørn Brøndal, som er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, er enig.
- Der er næsten en symbolværdi i, at regeringen nedlukker samme dag, som Trump har siddet et år ved magten, fordi hans administration har været plaget af masser af kaos, siger han.
En nedlukning i USA skete senest i 2013. Dengang måtte cirka 800.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn.
To tidligere nedlukninger - i 1995 og 1996 - kostede den amerikanske stat omkring syv milliarder kroner.
- Den seneste regeringsnedlukning er unik, fordi det aldrig før i USA's historie er sket, mens et parti sidder på præsidentposten og i begge kamre i Kongressen, siger Jørn Brøndal.
Selv om Republikanerne har et lille flertal, var der brug for mindst ni demokratiske stemmer i det amerikanske senat for at få vedtaget en midlertidig forlængelse af det offentlige budget.
Men en strid om det såkaldte Daca-program, som er et immigrationsprogram for unge illegale indvandrere, der kom til USA som børn, har fået Demokraterne til at modsætte sig en forlængelse.
Efter at Donald Trump kom til magten, har han tilbagekaldt Daca.
- Her står parterne stejlt over for hinanden, siger Jørn Brøndal.
/ritzau/