Den irakiske anklager i retssagen mod Saddam Hussein er rystet over hængningen og afslører, at det var regeringsrepræsentanter, som filmede henrettelsen. Det oplyser TV 2 Nyhederne mandag aften.
Der var i alt 14 vidner tilstede ved Husseins henrettelse og anklageren, Munqed al-Fer’oun, undrer sig over, hvordan den er blevet filmet med en mobiltelefon:
»Vi blev kropsvisiteret en efter en, før vi kom ind i lokalet. Både manuelt og med en detektor. De havde en kasse, som vi lagde vores telefoner i. Så hvordan de kunne få telefonerne ind, ved jeg ikke.«
Han forklarer, at kun to personer havde mobiltelefoner med. Det var »højtstående regeringsrepræsentanter«.