Rundt omkring i Danmark lever grupper af ikke-vestlige indvandrere isoleret i boligområder, hvor få går på arbejde, hvor der ikke tales dansk og hvor man i sin fritid kun møder andre personer med udenlandsk oprindelse.
Det billede tegnes i en ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den kommer forud for, at regeringen inden længe vil præsentere sit udspil til et opgør med parallelsamfund.
Og et parallelsamfund er ikke nødvendigvis bare et af de 22 boligområder, der står på regeringens eksisterende ghettoliste. Parallelsamfundene findes mange andre steder i Danmark, når analysen frem til.
Alt i alt vurderes det, med en vis usikkerhed, at cirka 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund lever så isoleret fra det omgivende samfund, at de kan siges at bo i et parallelsamfund.
Det svarer til 74.000 personer.
- Det er et stort problem, at der er så mange, der både fysisk og mentalt lever adskilt fra det danske samfund, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
- Det er vigtigt, at vi bevarer den gensidige tillid i det danske samfund. Og ikke har grupper, der lever separeret med arbejdsløshed og kriminalitet til følge.
Ammitzbøll-Bille står i spidsen for at udarbejde regeringens kommende udspil til et opgør med parallelsamfundene.
Det var hovedemnet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin nytårstale. Og det er således noget af det, der står allerøverst på regeringens dagsorden.
Det er dog langtfra første gang, at en regering blæser til kamp mod parallelsamfund eller ghettoer. Efter hvad Ritzau har kunnet tælle sig frem til, vil udspillet være nummer seks af sin art siden 1994.
Men ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal det ikke bare være endnu en ghettoplan i rækken.
- Vi er nødt til at gribe ind med en række initiativer. Helt fra de små børn i daginstitutionerne og skolerne til arbejdsmarkedet og boligpolitikken, siger han.
De nærmere løsningsforslag i regeringens plan kan han ikke løfte sløret for endnu. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis politikerne ikke løser problemerne.
- Konsekvensen, hvis man ikke griber ind, er at regningen for de danske skatteydere bliver større. Men også at det danske tillidssamfund risikere at blive sat under pres, fordi der er folk, der ikke er en del af fællesskabet.
/ritzau/