Det er dybt bekymrende, at den danske regering bruger sit formandskab for Europarådet til at presse på for reformer, som vil svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og begrænse dens uafhængighed. Det fastslår Amnesty International, der udtrykker skepsis over, at det danske udspil hovedsageligt fokuserer på, hvordan staterne kan undgå for meget indblanding fra domstolen.

"Det er vigtigt at fastholde domstolens uafhængighed. Erfaringen viser, at borgere i visse medlemslande har vanskeligt ved at opnå den tilstrækkelige beskyttelse og retssikkerhed ved de nationale domstole. Menneskerettighedsdomstolen er folkets domstol. Den er til for borgerne - ikke for regeringerne. Det er afgørende, at den fortsat fungerer som et værn mod overgreb fra medlemsstaterne. Mange af forslagene er åbne for politisk fortolkning, og vi skal nødig se tilbage på Københavner-erklæringen om ti år og konstatere, at det var den danske regering, der banede vejen for en trinvis underminering af domstolens uafhængighed", siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty.

Amnesty ser en tydelig indenrigspolitisk dagsorden bag en række af de forslag, som nu er lagt ud til forhandling mellem de 47 medlemsstater - eksempelvis med ønsket om, at domstolen i sager om asyl og andre udlændingeretlige spørgsmål kun skal blande sig under exceptionelle omstændigheder.

"Mange af forslagene vil styrke staternes mulighed for at udøve politisk påvirkning af domstolens arbejde, så nationale interesser spiller en større rolle, mens EMD skal holde sig i baggrunden. Dermed sender Danmark en åben invitation til lande med ondt i retssikkerheden, og som i forvejen har svært ved at efterleve domstolens afgørelser. Det er en farlig kurs, når man ser på det nuværende politiske landskab i visse medlemslande", siger Trine Christensen med henvisning til lande som Rusland, Tyrkiet og Ungarn.

Udkastet til en fælles Københavner-erklæring, som skal vedtages af samtlige 47 medlemslande, indeholder også positive elementer. Dokumentet fremhæver vigtigheden af, at medlemsstaterne fremover gør mere for at implementere de afgørelser, der kommer fra domstolen, og foretager de lovgivningsmæssige justeringer, som Strasbourg-domstolen giver anledning til.

Erklæringen understreger desuden staternes forpligtelse til at tage notits af principielle retsafgørelser mod andre lande. Det er et vigtigt signal, mener Amnesty og peger på, at det har direkte relevans for sager som den såkaldte Paposhvili-sag, hvor danske myndigheder undlod at reagere på en dom mod Belgien og i strid med domstolens afgørelse sendte syge asylansøgere tilbage til deres hjemlande uden at undersøge, om de kunne få den nødvendige behandling eller medicin.

"Udkastet fremstår måske ikke umiddelbart som et omfattende opgør med menneskerettighederne. Men hvis du er en polsk kvindesagsdemonstrant, en tyrkisk journalist eller en russisk LGBT-aktivist, så må det give anledning til alvorlig bekymring, at et i menneskeretlig forstand velfungerende land som Danmark vil flytte hegnspælene for domstolen længere væk fra borgerne og tættere på staten", siger Trine Christensen.

Amnesty International indgiver et mere detaljeret høringssvar til det danske formandskab senest den 16. februar.