Regeringen og justitsminister Nick Hækkerup (S) vil indskrænke muligheden for, at de danske dommere kan idømme voldsdømte samfundstjeneste.
Forslaget bliver dog kritiseret, ikke bare for at det kan give større tilbagefald, men også for at være ligegyldigt.
Ifølge forslaget skal samfundstjeneste gives mindre i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige.
Men i den type sager bliver der ekstremt sjældent givet samfundstjeneste.
- Den altovervejende hovedregel er, at der bliver givet fængselsstraf i de her sager. Så man vil fjerne dommernes mulighed for at lave et andet skøn i helt særlige sager og give samfundstjeneste.
- Jeg synes ikke, at det giver mening at fjerne det skøn, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
Lovforslaget blev igangsat af den tidligere regering og er altså genfremsat af den nuværende. I et høringssvar til forslaget fra februar skriver Den Danske Dommerforening om domme til den type kriminalitet:
- (Sager som de omtalte vil, red.) som det helt klare udgangspunkt skulle afgøres med ubetinget fængsel, skriver foreningen og skriver yderligere i sit høringssvar:
- Det forekommer derfor overflødigt at lovgive herom.
I den tidligere regerings lovforslag står der ikke, hvor mange sager der er tale om, hvilket Dommerforeningen også hæfter sig ved i sit høringssvar.
SF's retsordfører ser forslaget som et forsøg på en detailstyring af dommerne, der ikke er grund til.
- Christiansborg vil detailregulere, og det synes jeg ikke er klogt. Vi skal give en retning, og den er allerede, at man giver fængsel i de her sager.
- Det er fornuftigt, at dommerne kan tage højde for de helt, helt særlige sager og undtagelsesvist give samfundstjeneste.
- Dommerne undersøger netop det konkrete tiltag og finder ud af, hvad den passende straf er. I langt de fleste tilfælde er det fængsel, men der kan være lige den ene sag, hvor samfundstjeneste giver mening. Det skøn skal vi lade dommerne have, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Dommerne selv skriver da også i deres høringssvar til lovforslaget, at det går for meget i detaljer.
- Det er dommerforeningens opfattelse, at sådanne detaljerede anvisninger kan føre til utilsigtede resultater i praksis.
- Der afgøres mere end 5000 voldssager om året, og det er ikke muligt på forhånd uden skelen til virkeligheden at afgøre i detaljer, hvorledes den konkrete straf skal være.
- Hertil er den virkelighed, der udspiller sig i retssalene for mangfoldig, skriver dommerforeningen.
/ritzau/