Det skal være en skærpende omstændighed, hvis en gerningsperson bestiller kriminalitet eller lader sig bestille til at begå kriminalitet på vegne af andre.
Det fremgår af et udspil, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterer mandag.
- De organiserede kriminelle bliver stadig mere kreative og skruppelløse i deres kriminalitet, og det skal vi som samfund reagere på, siger Hummelgaard i et skriftligt citat.
- Vi vil ikke tolerere, at banderne hyrer unge svenskere til at udføre deres beskidte arbejde på dansk jord, og vi vil ikke passivt se til, at kriminalitet bliver et familieanliggende.
Siden april 2024 har der ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) været 59 sager, hvor NSK vurderer, at gerningsmændene er blevet bestilt til at begå kriminalitet.
Politiet har døbt fænomenet violence as a service - der kan oversættes til vold på bestilling - og siden foråret 2024 har man især set unge svenskere lade sig hyre til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet på sociale medier og krypterede tjenester.
I nogle tilfælde opholder bestillerne sig i udlandet.
Regeringen lægger op til, at straffen for en række alvorlige forbrydelser, herunder drab, skal skærpes med op til en tredjedel, hvis der er tale om kriminalitet på bestilling.
Skærpelsen skal altså omfatte både dem, der bestiller kriminaliteten, og dem, der lader sig hverve til at begå kriminalitet.
I en nylig sag blev to unge svenske statsborgere i starten af måneden dømt for terror ved at have kastet to håndgranater i nærheden af Israels ambassade i Hellerup lidt nord for København.
Svenskerne, der i dag er 18 og 21 år, var blevet hyret til at begå angrebet og blev idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i sagen. Domme, de begge har anket til landsretten.
Det er dog ikke lykkedes at finde frem til de personer, der rekrutterede de unge mænd til terrorhandlingen.
I en anden sag er det lykkedes at tiltale to mænd - en af dem en svensk statsborger - for online at have rekrutteret unge til at begå drab i Danmark. Der ventes dom i den sag til april.
I de 59 sager, der siden april 2024 er registreret, er der blevet rejst 237 sigtelser og 125 tiltaler.
Der er ifølge Rigsadvokaten afsagt 63 domme i sagerne. Nogle af dommene er dog anket til landsretten, så sagerne kan ikke anses som endeligt afsluttet.
I sagerne er der især dømt for drabsforsøg og våbenbesiddelse.
Mandag præsenterer justitsministeren nye initiativer, der skal styrke politiets bekæmpelse af bandekriminalitet. Det sker sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel i Odense.
Ud over hårdere straffe for bestillingskriminalitet indeholder udspillet også en systematisk monitorering af kriminelle familier. Kriminelle familier skal ligeledes sidestilles med bandemedlemmer i straffelovens bandeparagraf.
/ritzau/