Efter en årelang evaluering af au pair-ordningen i Danmark vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kigge på fremtiden for den.
Evalueringen, der blev begyndt i 2015, beskriver, at motivationen for au pairerne vurderes at være økonomisk og ikke som formålet med ordningen at være kulturel udveksling.
Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg bider mærke i, at organisationer og myndigheder blandt andet peger på, at ordningen i dag mest af alt handler om penge og hjælp til praktiske gøremål og ikke kulturel udveksling.
- Jeg synes derfor, at den giver grund til at overveje, hvordan au pair-ordningen skal se ud i fremtiden, og om de nuværende rammer er de rigtige, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Evalueringen viser, at alle interviewede værtsforældre "har valgt at få en au pair for at få hjælp til huslige gøremål".
For au pair-personerne, hvoraf 85 procent nu kommer fra Filippinerne, svarer de fleste, at de er motiverede af muligheden for at rejse og få kulturelle oplevelser.
Evalueringen stiller dog spørgsmålstegn ved det, da flere sender penge hjem og flere svarer, at arbejdsforholdene er bedre som au pair i Danmark end i Filippinerne.
Samtidig fortæller flere organisationer og myndigheder, at motivationen efter deres oplevelse er økonomisk.
Ifølge au pair-ordningen er formålet:
- At au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. Som en modydelse deltager au pair-personen i de huslige pligter i værtsfamilien.
I 2018 kom der 1007 personer til Danmark på au pair-ordningen, et fald fra 2118 i 2008. Hver fjerde i 2018 kom til Gentofte Kommune.
I 2018 var 818 au pairs fra Filippinerne, 25 fra Ukraine, 20 fra Thailand, 19 fra Kenya og 16 fra Indonesien. Ingen var fra Vesteuropa.
Ifølge evalueringen havde 81 procent af værtsfamilierne - der var par - en erhvervsindkomst på over en million kroner om året.
/ritzau/