Regeringen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen vil tilføre det danske forsvarsbudget i alt 4,5 milliarder kroner, erfarer Ritzau fra flere kilder.
Udspillet kommer kun et år efter, at et flertal i Folketinget underskrev et forsvarsforlig, der tilførte Forsvaret historiske 12,8 milliarder over seks år.
Ifølge Ritzaus oplysninger er 1,5 milliarder regulært nye penge, der tilføres forsvarsbudgettet fra statskassen. Men kun i det sidste år i forligsperioden.
De resterende cirka tre milliarder kroner er eksisterende udgifter, som i dag figurerer andetsteds end på Forsvarets budget, men som efter Natos regler kan medregnes som udgifter til forsvarsalliancen.
Forsvarsministeren har tidligere oplyst, at det kan være sådan noget som udgifter til officerers bacheloruddannelser, soldaters behandling på offentlige sygehuse eller folkepensionen til Forsvarets ansatte.
Med de nye 4,5 milliarder kroner forventer regeringen, at Danmarks forsvarsudgifter i 2023 vil udgøre 1,5 procent af bruttonationalproduktet.
Samme niveau som Tysklands og forventeligt også Hollands og Norges, hvilket ventes at stille Danmark stærkere over for USA, hvor præsident Donald Trump har presset på for at få øget de europæiske forsvarsbudgetter.
I Socialdemokratiet bakker forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen op om det øgede budget.
- Vi gør forsvarsbudgettet endnu mere robust, og nu skal vi så diskutere, hvad pengene skal gå til.
- Jeg peger specifikt på cyberområdet, som et af eksemplerne på, at der er nye udfordringer, der kræver handling, siger Henrik Dam Kristensen.
Det kræver dog opbakning fra alle forsvarsforligspartierne. Det vil ud over regeringen og Socialdemokratiet sige Dansk Folkeparti og De Radikale.
Regeringen ser dog ud til at have flertallet for at bruge pengene på plads. Det mest skeptiske parti - De Radikale - har valgt at sige ja til at afsætte pengene, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).
- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi skal bøje os for en amerikansk præsident, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt USA overhovedet vil bidrage til Nato.
- Men når alle andre lande i Europa laver en handlingsplan for at øge forsvarsbudgettet, så skal Danmark selvfølgelig også.
- Vi ville gerne være de 1,5 milliarder kroner foruden, men med dem når vi samme niveau som Tyskland, hvilket er en fin målestok, siger Martin Lidegaard.
USA's præsident, Donald Trump, har krævet, at Danmark og de øvrige europæiske Nato-lande bruger to procent af landenes bruttonationalprodukt på deres respektive militær.
Selv om de tre milliarder kroner er en slags skrivebordspenge, er de vigtige at tælle med, mener Henrik Dam Kristensen.
- Det kommer til at give et mere reelt billede af, hvordan vores forsvarsudgifter er skruet sammen. Hvis du tager USA, så tæller de hospitaler og pensionsudgifter til soldaterne med i deres forsvarsbudget.
- Det er sådan andre lande gør. Så man kan måske i virkeligheden stille spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke gjort det før?
Forsvarets samlede bevillinger i 2019 udgør i alt 23,6 milliarder kroner.
/ritzau/