Regeringen vil koble mediestøtte til Pressenævnet

For at få mediestøtte skal man ifølge lovforslag tilmeldes Pressenævnet, der træffer medieetiske afgørelser.
Den Korte Avis mistede sidste år mediestøtten, fordi der kun er to redaktionelt ansatte. Det kræves, at der er tre fuldtidsansatte. Hidtil har mediet fået dispensation. På billedet ses stifterne Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.
Den Korte Avis mistede sidste år mediestøtten, fordi der kun er to redaktionelt ansatte. Det kræves, at der er tre fuldtidsansatte. Hidtil har mediet fået dispensation. På billedet ses stifterne Ralf Pittelkow og Karen Jespersen. Foto: Christian Als/arkiv/Scanpix

Der kan være et nybrud på vej for netmedier. Regeringen vil have, at medier skal underlægges Pressenævnet, hvis de vil modtage mediestøtte fremover.

Det fremgår af et nyt lovforslag, som er sendt i høring onsdag. Kulturminister Mette Bock (LA) har tidligere luftet tanker i den retning.

I dag kan netmedier undlade at tilmelde sig Pressenævnet. Det er den instans, der træffer afgørelser ved klager over artikler og udsendelser, der er bragt i medier, som er omfattet af medieansvarsloven.

Det samme gælder ikke æterbårne medier eller printmedier.

Diskussionen om mediestøtte blussede op forrige år, da det islamkritiske netmedie Den Korte Avis trak overskrifter.

Den omdiskuterede netavis modtog dengang offentlig mediestøtte uden at være tilmeldt Pressenævnet. Dermed var det ikke muligt at indgive formel klage over mediet.

Som pressens minister blev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) draget ind i sagen under en spørgetime i Folketingssalen.

Her sagde han blandt andet, at der kunne være behov for at diskutere rammerne for mediestøtte.

Den Korte Avis mistede sidste år støtten, fordi der kun er to redaktionelt ansatte. Det kræves, at der er tre fuldtidsansatte. Hidtil havde mediet fået dispensation for det krav.

For at modtage mediestøtte skal man i dag desuden være et selvstændigt medie, have en ansvarshavende redaktør og henvende sig til en bred kreds af brugere.

Derudover er der en række andre krav.

Pressenævnet er et offentligt, uafhængigt nævn, der træffer afgørelser i klager over medier. Nævnets medlemmer er fra medierne og offentligheden. Formandskabet består af dommere og advokater.

I lovforslaget lægger regeringen desuden op til markant hårdere straffe for ærekrænkelser.

Det har både baggrund i Se og Hør-sagen, hvor kendte menneskers privatliv blev krænket gennem brug af ulovlige kreditkortoplysninger, og ærekrænkelser på de sociale medier.

Regeringen vil derfor tredoble bødestraffen for enhver overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Den nuværende bødestraf er på 5000 kroner.

Desuden skal der være en tredobling af tortgodtgørelsen.

Udføres krænkelsen af et medie, lægger lovforslaget op til en femdobling af bødestraffen til den ansvarshavende chefredaktør.

Derudover skal medier og privatpersoner kunne pålægges at fjerne krænkende materiale fra nettet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.