Landets 98 kommuner har milliarder af kroner på kistebunden.
Det viser en analyse udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet.
Analysen viser, at kommunerne ved udgangen af 2018 samlet set havde 47,9 milliarder kroner i kommunekasserne.
På bare tre år er likviditeten steget med 10,4 milliarder kroner.
- Kommunekasserne bugner af penge, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
- Problemet er, at man opkræver mere i skat, end der er brug for. Det betyder, at man har penge liggende, som retteligt burde være hos borgerne, siger han.
Ifølge analysen er det stort set alle landets kommuner, der har øget deres økonomiske polstring.
Tårnby Kommune topper listen med en likviditet på 21.996 kroner per indbygger.
I den anden ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med 1482 kroner per indbygger.
Analysen viser også, at kommunerne ved udgangen af 2017 havde investeret cirka 45 milliarder kroner i obligationer og investeringsforeninger.
Dermed er kommunernes investeringer steget med cirka 170 procent fra 2008 til 2017.
Det er en unødig risiko, som kommunerne løber på skatteborgernes vegne, mener finansminister Kristian Jensen (V).
- Man bruger pengene på at investere mere og mere i investeringsforeninger og lignende i stedet for at nedbringe den langsigtede gæld, kommunerne har, siger finansministeren.
Han peger på, at kommunerne har en langfristet gæld på 59 milliarder kroner.
- Ved at nedbringe gæld investerer man i fremtiden. Ved at investere i værdipapirer risikerer man et kursfald og andet, der kommer til at æde den opsparing, der er, siger Kristian Jensen.
Men hvis kommunerne skal sætte skatten ned, kræver det sikkerhed om kommunernes økonomi, lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening.
- Indtil regeringen og Folketinget har leveret en udligningsreform, så er der for stor usikkerhed om kommunernes økonomi til, at kommunerne tør sætte skatten ned, siger KL-formanden i en skriftlig kommentar.
Jacob Bundsgaard mener, at kommunerne har udvist "ansvarlig økonomistyring". Han så gerne, at de i endnu højere grad kunne få lov til at bruge de opsparede penge på velfærd.
- Det vigtigste for kommunerne er at få adgang til at bruge de penge, der er i kassen.
- Behovet for at investere i velfærd er stort. Med mange flere ældre og flere børn bliver der brug for, at regeringen og Folketinget begynder at prioritere den nære velfærd i kommunerne, siger Jacob Bundsgaard.
/ritzau/