Regeringen foreslår et såkaldt "fuldt landevejsprincip" og højere befordringsfradrag i finansloven 2024.
Det siger vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.
- Vi vil prioritere nye initiativer, som skal gøre det lettere at transportere sig i landdistrikterne. Både i forhold til at sejle med færger og også skattelettelser til danskerne, der pendler til og fra arbejde, siger Jakob Ellemann-Jensen (V).
Senere på ugen fremlægger regeringen et samlet bud på en finanslov for 2024.
En del af forslaget handler om at hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt at indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark.
Det fulde landevejsprincip koster 51 millioner kroner årligt, og der afsættes penge til de næste fire år.
Alt i alt er det en større indsats i landdistrikterne for 150 millioner kroner mere om året i fire år. Det vil sige 600 millioner kroner i alt.
Der ydes allerede i dag et tilskud til 33 færgeruter i 21 kommuner med henblik på nedsættelse af færgetakster på i alt 99,3 millioner kroner årligt.
Tilskudsniveauet er fastsat, så kommunerne kan sænke tilskuddet i 46 uger, svarende til at højsæsonen for turister er fratrukket.
Hensigten med forslaget i finansloven er, at landevejsprincippet skal gælde hele året, så prisen for at rejse med færge ligestilles med prisen for at rejse på vejene.
De 100 millioner kroner årligt i fire år til befordringsfradraget skal målrettes yderkommunerne, siger Jakob Ellemann-Jensen.
- Vi vil ikke ligestille det at bo på landet med at bo i byen, for der er mange forskelle, og det skal der være. Men det handler om at gøre det muligt og økonomisk attraktivt at bo i alle dele af Danmark, siger han.
Både udmøntning og finansieringen af forslagene bliver anvist, når regeringen senere på ugen fremlægger forslaget til finansloven.
I dag er 25 kommuner udpeget som yderkommuner, hvor pendlere får forhøjet kørselsfradrag. Det samme gælder 10 småøer.
Ordningen var midlertidig, men blev gjort permanent i 2018, og af lovforslaget fremgik det, at godt 30.000 kan få det forhøjede kørselsfradrag.
- Det vil selvfølgelig betyde noget for de få, hvis det er dem, man vil ramme derude, siger afdelingschef Torben Kudsk i bilejernes organisation, FDM.
- Det er fint, at man vil lave en nålestiksoperation til dem, der bor i yderområderne, for der er bestemt en problemstilling for dem, der bor derude.
I FDM mener man dog, at regeringen samtidig burde ændre beregningen af kørselsfradraget.
- FDM har grundlæggende har den holdning, at det befordringsfradrag, der så gælder for alle andre, simpelthen er for lav til at have den optimale effekt.
- Især den del af regnemetoden, der skal tage højde for, at biler bliver mindre værd, efterhånden som de bliver slidt. Det beløb har været uændret i 15 år, siger Torben Kudsk.
I alt benytter i omegnen af 1,2 millioner danskere hvert år kørselsfradraget ifølge Skattestyrelsen.
/ritzau/