Landets lærere skal være langt klogere på deres fag. Det mener regeringen, som nu åbner for, at seminarierne nu kan uddanne egentlige forskere i form af ph.d.-studerende.
Det fremgår regeringens forslag til næste års finanslov, som bliver offentliggjort mandag, erfarer Avisen.dk.
Her bliver der afsat lidt over en milliard kroner over tre år til at gøre lærerne klogere på deres eget fag gennem forskning og udvikling.
"Udviklings- og evidensbasering skal bidrage til, at institutionerne kan styrke videngrundlaget for uddannelserne bl.a. i samarbejde med universiteterne med henblik på udvikling af uddannelsernes kvalitet," hedder det i regeringens finanslovsforslag.
"For os er det her en stor dag. Nu får vi selv mulighed for at forske. Det har vi kæmpet for de seneste fire år," siger Erik Knudsen, der er formand for Rektorkollegiet for professionshøjskolerne, herunder landets lærerseminarier.
Bedre lærere
Helt konkret betyder midlerne, at seminarerne nu som noget helt nyt vil oprette ph.d.-uddannelser. Og det vil i sidste ende betyde, at poderne på landets skoler får bedre lærere, fordi lærerne får mulighed for at tilegne sig større viden om deres pædagogiske virkemidler, påpeger Erik Knudsen.
Også formanden for fællesorganisationen FTF, der bl.a. organiserer landets lærere, Bente Sorgenfrey, glæder sig over prioriteringen fra regeringens side.
"Det betyder, at vi for eksempel for mulighed for at forske i, hvordan tosprogede elever bedre integreres i folkeskolen," siger hun.
Lærerformand er kritisk
Hvad forskningspengene præcist skal bruges til, vil nu blive forhandlet i samarbejde med kommunerne.
Der er dog ikke kun glæde over regeringens forslag til statens finanser for det kommende år. En skarp kritik lyder fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Han havde langt hellere set, at læreruddannelsen bliver gjort femårig, hvilket ifølge formanden vil hæve niveauet for alle lærere.
"Det havde sendt et signal om, at man virkelig ville noget på uddannelsesområdet," siger Anders Bondo Christensen.
"Hvis man virkelig mener, at man vil give uddannelserne herhjemme et løft, så skal der altså langt mere til," siger han.
Konkret ønsker regeringen at tilføre professionshøjskoler og erhvervsakademier 355 milliioner kroner årligt de kommende tre år.
Heraf skal 125 millioner kroner årligt gå til forskning i professionsfagene. 230 millioner kroner årligt til såkaldt "udviklings- og evidensbasering."