Af Martin Van Dijk - madi@dny.dkRegeringen er gået til kamp mod kapitalfondene. Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har netop varslet et indgreb mod fondenes bonusordninger og udbyttebetalinger, men indgrebet er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten endnu større.
Avisen skriver torsdag, at regeringen også pønser på at sikre sig de summer af skatteindtægterne, som nogle kapitalfonde trækker ud.
Skatteminister Kristian Jensen vil ikke bekræfte oplysningerne, men siger dog til avisen:
»Jeg har ingen problemer med, at folk går sammen i en kapitalfond for at opkøbe en virksomhed. Problemet opstår, hvis man bruger en bestemt selskabskonstruktion til at selvbetjene sig til skattefrihed eller en meget lav skattebetaling. Det vil man være nødt til at håndtere politisk,«
Kapitalfonde har i de seneste år opkøbt selskaber som TDC, ISS; Matas og Falck.