Var det danske kampfly, der dræbte Gaddafis søn Seif al-Arab og tre børnebørn ved et bombeangreb i Libyen. Og var målet i virkeligheden Gadaffi selv?
Det skal regeringen oplyse, hvis det står til Dansk Folkeparti og SF, skriver Berlingske.
Ifølge en britisk avis stod danske fly for de dræbende bomber - men hverken Flyvevåbenet eller regeringen ønsker at bekræfte oplysningerne. Og det er en fejl, fastslår de to partier.
"Hvis du kigger på det britiske eller det amerikanske forsvars hjemmeside, får du oplysninger ned til hver eneste lille patron, der er affyret. Folk har da krav på at få at vide, hvad der sker," siger Dansk Folkepartis Søren Espersen til Berlingske.
Og SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen vil have mere åbenhed om de danske missioner.
"Jeg forstår ikke, at de ikke vil oplyse om det overhovedet. Jeg er enig i, at den åbenhed bør de have," lyder det fra SF'eren.
Kilde: Berlingske