Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at imødekomme kritik og ændre forslaget om opholdskravet for at have ret til dagpenge.
Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forud for andenbehandlingen i Folketinget, der finder sted 18. december.
Ændringen betyder, at man skal have været i Danmark i 7 ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge, når forslaget fra 2021 er fuldt indfaset.
- Vi har valgt at lytte til de mange kritiske bemærkninger, der har været under førstebehandlingen og efterfølgende også de mange spørgsmål, der er stillet.
- Jeg har sammen med Dansk Folkeparti valgt at sige, at så løsner vi optjeningsprincippet en smule i forhold til det, som vi havde lagt op til, siger Troels Lund Poulsen.
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er også tilfreds med justeringen.
- Ændringsforslaget er godt, fordi det tilgodeser flere danskere, samtidig med at tredjelandes borgere fortsat ikke vil kunne udnytte systemet.
- Og det sidste har været vigtigt for os i Dansk Folkeparti, siger han.
I det oprindelige forslag var opholdskravet syv ud af de seneste otte år, for at man kunne få dagpenge. Parallelt med det oprindelige lovforslag indfases opholdskravet over tre år frem mod 2021.
Mange har været kritiske over for opholdskravet, fordi man hurtigt kunne komme i klemme i forhold til dagpengeretten ved at arbejde i udlandet.
Regeringen forventede at kunne spare tæt ved 200 millioner kroner på dagpenge, når opholdskravet efter planen er fuldt indfaset.
Det beløb bliver reduceret med 25 procent.
- Det er et provenutab på lidt over 50 millioner kroner fuldt indfaset. Så fra 2021 vil det være 50 millioner kroner mindre end det, der var forudsat.
- Der var forudsat 200 millioner kroner, og nu kommer det til at give cirka 150 millioner kroner. Det har selvfølgelig en økonomisk konsekvens, men det har regeringen fundet finansieringen til, siger Troels Lund Poulsen.
Han oplyser, at pengene skal tages fra finanslovens reserver.
Aftalen indeholder fortsat en række undtagelser.
Det vil sige, at man eksempelvis ikke er omfattet af opholdskravet, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller det offentlige eller har opholdt sig i EU.
Også nogle studerende eller udsendte for velgørenhedsorganisationer er undtaget.
/ritzau/