Regeringen har fredag indgået en politisk aftale med fire partier om en del af reformpakken ”Danmark kan mere I”.
Formålet er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.
For at nå målet justeres der blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig, mens satsen sænkes for nyuddannede. Det skal øge incitamentet til at arbejde.
Samtidig lettes skatten på arbejde: Der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
- Med aftalen gør vi det danske arbejdsmarked endnu mere robust til gavn for danske lønmodtagere og virksomheder, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne. Aftalen vil øge beskæftigelsen med 12.000 personer ifølge Finansministeriet - og bruttonationalproduktet med 0,7 procent.
Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Den del ventes - også ifølge forskere - at bidrage til at løse problemet med mangel på arbejdskraft.
Dansk Folkeparti støtter dog ikke et meget omtalt delelement af aftalen, nemlig nedsættelsen af en beløbsgrænsen til 375.000 årligt, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.
Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kroner. Det betyder, at en arbejdsgiver i dag skal tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.
Den del har regeringen ikke flertal for. Men regeringen forventer, erfarer Ritzau, at flere af de borgerlige partier vil stemme for det forslag i Folketingssalen, når det bliver aktuelt, da det er noget, erhvervslivet har råbt på længe.
Det afvises imidlertid af finansordfører Rasmus Jarlov (K) fredag aften. Det gælder ifølge ham også Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der har stået tæt sammen med De Konservative i hele forløbet.
Det endte med et smalt flertal for aftalen, og der er fortsat usikkerhed om, hvor Dansk Folkepartis mandater vil stå efter søndag, når der er formandsvalg i partiet, da flere medlemmer har talt om at forlade partiet.
Enhedslisten forlod definitivt forhandlingerne fredag på grund af forringelser af dagpengene for nyuddannede og skattelettelserne.
Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og de kunne ikke acceptere, at dagpengene forhøjes med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, hæfter sig ved, at aftalen også handler om andet end arbejdsudbud, blandt andet milliarder til klima.
- Samlet set er det en god aftale, siger Pia Olsen Dyhr.
De Radikale fremhæver tiltag, der skal sikre flere i arbejde, som afgørende.
- Det er glædeligt, at vi har taget hul på at løse de største udfordringer i vores samfund. Ikke mindst manglen på arbejdskraft, siger Sophie Carsten Nielsen (R).
Kristendemokraternes ene medlem af Folketinget, parlamentarisk leder Jens Rohde, mener, at aftalen er "begavet og balanceret".
- Jeg kan ikke forstå de andre partier. Vi afsætter 1,2 milliarder til at hæve beskæftigelsesfradraget, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan sige nej til det, siger Rohde.
Når man vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede, så den efter tre måneder reduceres til 9.514 kroner for ikke-forsørgere, kan det ikke straks træde i kraft, bekræfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Det skyldes, at der er et forlig, og der er partier i det, som ikke er med i dagens aftale.
Hummelgaard siger, at han ikke kan forestille sig, at de øvrige partier ikke vil være med, men erkender, at det kan betyde, at ændringer på det konkrete først kan træde i kraft efter et folketingsvalg.
Aftaleparterne vil finde 3,5 milliarder kroner i erhvervsstøtten, der så skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling. En ekspertgruppe skal finde de 3,5 milliarder kroner.
Samtidig vil aftalen gøre en ordning om, at virksomheder får fradrag på 130 procent på udgifter til forskning og udvikling, permanent.
/ritzau/