Regeringen er sammen med Enhedslisten nu klar med en tidlig julegave til de dagpengemodtagere, der til næste år står til at ryge ud af dagpengesystemet.
Forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år bliver nu udskudt frem til januar 2013.
Dermed forlænges perioden med et halvt år, så de op mod 12.000 danskere, der står til at miste deres dagpenge til næste sommer får et halvt år længere at løbe på.
Den længere dagpengeperiode er en del af en beskæftigelsespakke, som blev vedtaget lørdag.
Enhedslistens krav om ferie til kontanthjælpsmodtagere kom også på statens budget for næste år. Helt præcist får arbejdsløse mulighed for fem ugers ferie, hvor de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og i stedet kan tage udenlands.
Regeringen og Enhedslisten tager også penge fra kontrol med arbejdsløse og såkaldt pipfugle-aktivering. Pengene skal i stedet gå til at uddanne lavtuddannede arbejdsløse, hvor regeringen fjerner prislofter for efteruddannelses kurser.