Krig og kriser har de seneste år forandret verdensbilledet, og derfor vil regeringen i fire år afsætte knap syv milliarder kroner til forskning i forsvar.
Det fremgår af et udspil om udmøntningen af dette års forskningsreserve, som bliver præsenteret ved et pressemøde ved middagstid, og hvor regeringen som noget nyt foreslår at afsætte flerårige bevillinger for at forske langsigtet.
- Skarpe hjerner skal have de bedste betingelser for at gøre os klogere på sikkerhed, kritiske teknologier, klima og miljø og sundhed, siger forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.
Det skyldes, at kritiske teknologiområder kan have afgørende betydning for det danske samfund, erhvervsliv og den forsvarsteknologiske udvikling.
Pengene afsættes fra 2026 til 2029 og skal blandt andet gå til langsigtede, strategiske indsatser inden for særligt kvanteteknologi, rum, kunstig intelligens, bioteknologi og biosolutions samt forsvar.
Teknologierne har et militært potentiale, og man begynder for alvor at kunne se de trusler mod Danmarks sikkerhed, som de kan medføre.
- Kan vi udnytte mulighederne og samtidig forsvare os mod truslerne, rummer kritiske teknologier et afgørende potentiale, står der i udspillet fra regeringen.
Universiteterne får samtidig to milliarder kroner ekstra i basismidler til at forske i ting, som de selv vælger at prioritere uden politikernes indblanding.
- Vi skal bevare grundlaget for uforudsete videnskabelige gennembrud og støtte risikovillighed og vilde idéer i dansk topforskning - ligesom vi skal blive bedre til at omsætte forskning til innovation, siger Christina Egelund.
Regeringen foreslår desuden at forhøje midlerne til den grønne omstilling, så det bliver seks milliarder kroner frem mod 2029.
Regeringens udspil er oplægget til forhandlingerne om forskningsreserven, hvor der er sættemøde onsdag og første forhandlingsmøde torsdag.
Hvert år fordeles der forskningsmidler op til én procent af bnp, som er et udtryk for værdien af Danmarks samlede produktion på et år.
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri roser udspillet og den langsigtede plan.
- Forskningsreserven har lidt været et Hjallerup Marked, hvor man år for år har tinget om milliarder af kroner. Det er overordentligt positivt, at der nu er lavet en langsigtet plan, siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm i en skriftlig kommentar.
Regeringen vil bruge godt 200 millioner kroner næste år på forskning i kunstig intelligens. Men det er ikke nok ifølge DI, for Danmark har ikke råd til at være tilskuere i den næste teknologiske revolution.
- Jeg kunne godt have ønsket mere markante investeringer i kunstig intelligens og robotteknologi. Derfor er det afgørende, at den opprioritering fortsætter i de kommende år, siger underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder.
/ritzau/