Finansministeriet og kommunerne er klar med "første rul" af regelsanering i kommunerne, som regeringen har varslet i regeringsgrundlaget.
56 regler skal forenkles eller skrottes, fortæller Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL), og finansminister Nicolai Wammen (S) i et interview.
Det giver besparelser, som begge parter anslår til et "trecifret millionbeløb".
- Jeg kommer ikke til at sige det mere præcist. Det er for tidligt. Det kommer an på, hvordan det helt præcist bliver omsat til lovgivning, siger Wammen.
Det er blot begyndelsen, tilføjer Martin Damm, som er mødt op i Finansministeriet for at fremlægge resultatet af arbejdet, der begyndte med de papkasser fyldt af forslag til regelændringer, han slæbte til samme adresse for et år siden under forhandlingerne om kommunernes økonomi.
Kommunerne har udpeget 39 regler. Regeringen har tilføjet 17.
- Vi er slet ikke i mål. Vi er ikke færdige. Men nu har vi så meget konkret, og det vil vi gerne kvittere for. Det prøver man så at køre igennem på Christiansborg, siger Martin Damm.
På Brande Åcenter mellem Herning og Vejle har ledelsen og medarbejderne sukket efter ændringer for at få mere tid til stedets 32 beboere, som i gennemsnit har en kognitiv alder på under et år.
Hver gang de justerer en sele på siden af kørestolen for at forhindre faldulykker for de udviklingshæmmede beboere, skal det dokumenteres. Det er magtanvendelse.
I 2023 udfyldte personalet alene på årets første dag 677 sider til myndighederne.
- Man får helt ondt i maven af det der, siger finansminister Nicolai Wammen (S), mens Martin Damm (V) oplister eksempler.
Planen udspringer af regeringspartiernes løfte fra december 2022 om at afsætte 3 milliarder kroner til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
Det skal finansieres gennem besparelser på administration for et tilsvarende beløb i kommuner og regioner.
Ifølge Wammen handler det om at fjerne "bøvl" for kommunerne, og samtidig gives der penge til rekruttering og fastholdelse af nøglemedarbejdere.
Finansministeren nævner specifikt rekruttering og fastholdelse af blandt andet pædagoger, social- og sundhedsassistenter.
De aftalte initiativer til afbureaukratisering tager afsæt i møderne sidste forår mellem kommunerne og Finansministeriet om kommunernes økonomi og et flerårigt samarbejdsprogram.
Her blev man enige om fra 2024 at nedbringe udgifter til administration for 0,7 milliarder, og den reduktion skal stige frem mod 2030.
Regeringen ønsker at regelsanere på tre niveauer.
Først de regler man skal bruge regeringens hjælp til - det gælder de 56 regler, der nu fremlægges. Dernæst skal der ændres regler på kommunalt niveau og sidst på institutionsniveau.
Wammen kommer snart med en melding om, hvordan staten kan reducere administration. Sidste år lovede regeringen at ville spare 400 millioner kroner på den konto i 2024.
- Når vi er sat på en mission, synes vi, det er ret og rimeligt, at staten går på den samme mission. For de ressourcer, vi frigør her, skal helst ikke ende i mere statslig administration. Så er vi jo lige vidt, siger Damm.
- Vi skal også tage vores egen medicin, tilføjer Wammen.
I kommunerne har man kæmpet med pressede budgetter. Der venter ifølge KL-formanden en svær opgave.
- Det er jo sådan, det er, og det er også derfor, at det er godt, at vi kommer i gang nu, fordi de penge, vi skulle levere ind til lønløftet, dem er vi jo blevet trukket for i 2024, siger Martin Damm.
SPØRGSMÅL: Der har været en frygt hos kommunalt ansatte for, at der bliver skåret stillinger. Hvad vil du sige til dem?
- Vi kigger ind i en tid med eklatant mangel på arbejdskraft, så langt øjet rækker, så det er ikke sådan, at der ikke er arbejde til folk. Men det kan være, at de skal lave noget andet, siger Damm.
Det er ikke første gang, at en regering og kommunerne igangsætter afbureaukratisering.
Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet, har øvelsen været prøvet af regeringer adskillige gange siden 1970'erne.
Men de forsøg har ifølge professoren kun "krattet i overfladen, forstået på den måde at der hele tiden kommer flere ting til".
- Der er faktisk ingen, som har haft succes, og den ene er egentlig ikke bedre end den anden, siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Han udelukker ikke, at det aktuelle forsøg fra Wammen og Damm kan lykkes, men påpeger, at reglerne altid er blevet indført af en grund.
/ritzau/