Det offentlige er dyrt og ineffektivt, men privatiseringer er vejen frem. Sådan har tonerne længe lydt fra regeringen, men det viser sig nu ikke at være hele sandheden.
I hvert fald ikke når det kommer til de såkaldte jobkonsulenter.
Regeringen vælger nemlig private konsulenter til at holde samtaler med ledige, selvom de er dobbelt så dyre som offentlige og ikke får flere i arbejde.
Det viser nye beregninger fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skriver Berlingske Tidende.
Siden 2003 har de private fået over en milliard kroner mere, end udgiften have været, hvis jobcentrene selv sørget for hele arbejdet med at udarbejde jobplaner.
Rigsrevisionen er på vej med en lignende kritik af overbetaling til private på sygehusområdet.