Chilenske redningsfolk mangler bare at bore 89 meter, før de når ned til de 33 minearbejdere.
Det ventes at ske lørdag, siger Chiles mineminister Laurence Golborne, skriver CNN.
Derefter vil der gå mellem to og 10 dage, før de vil se dagens lys. Det afhænger af, om den nye skakt skal 'fores' med metalplader.
De 33 minearbejdere har tilbragt de sidste to måneder i mørke skakte næsten 600 meter under jorden.
Hvis skakten ikke skal fores, kan minearbejderne komme op i begyndelsen af næste uge.