En helikopter, der deltog i eftersøgningen af ofre for den sydkoreanske færgekatastrofe, der kostede op mod 300 mennesker livet, er torsdag styrtet ned i et boligområde i byen Gwangju.
Alle helikopterens fem besætningsmedlemmer er dræbt, siger sydkoreanske myndigheder.
Der er ikke umiddelbart meldinger om andre dræbte, men en gymnasieelev er såret efter at være blevet ramt af flyvende vragrester fra helikopteren, der kun lige nøjagtig undgik at ramme boligblokke i området.
Dramatiske optagelser sendt på tv-stationen YTN viser, hvordan helikopteren styrtede direkte mod jorden og eksploderede som en ildkugle, da den ramte jorden.
- Fem personer var om bord, og alle formodes dræbt, siger den lokale brandchef, Moon Ki-Shik.
Besætningen på helikopteren var på vej hjem fra en mission, hvor den havde hjulpet til ved eftersøgningen af de ofre, der fortsat ikke er fundet efter færgekatastrofen 16. april.
Her sank færgen Sewol, der var læsset med tre gange så mange passagerer og gods, som den var godkendt til.
Forliset indtraf omkring 20 kilometer ud for Sydkoreas sydvestlige kyst, da færgen var på vej fra havnebyen Icheon på fastlandet til den sydligt beliggende ferieø Jeju.
I alt var 476 mennesker om bord - de fleste af dem skolebørn - da skibet sank.
Men tre måneder senere arbejder dykkere og andre reddere altså stadig på at finde enkelte lig, der fortsat er væk.
Nogle af besætningsmedlemmerne, heriblandt kaptajnen, er på en overvågningsvideo blevet optaget, mens de forlader skibet, mens skolebørn gentagne gange opfordres til at blive i deres kahytter for at afvente videre ordrer.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.