Rederi vender minus til plus for første gang i fem år

Rederiet Norden leverede i 2017 sit første positive resultat i fem år. Årsresultatet blev 28 millioner dollar.
Rederiet Norden leverede i 2017 sit første positive resultat i fem år. Årsresultatet blev 28 millioner dollar. Det skriver Ritzau, tirsdag den 6. marts 2018.. (Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix 2018)
Rederiet Norden leverede i 2017 sit første positive resultat i fem år. Årsresultatet blev 28 millioner dollar. Det skriver Ritzau, tirsdag den 6. marts 2018.. (Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix 2018) Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix

For første gang i fem år er det lykkedes rederiselskabet Norden at få positive tal på bundlinjen.

Helt præcist leverede virksomheden et justeret årsresultat på 28 millioner dollar mod et underskud på 35 millioner dollar i 2016.

Det er en markant forbedring i tørlastsegmentet, der er årsagen til det positive resultat.

I 2016 gav tørlastforretningen et underskud på 52 millioner dollar, men sidste år resulterede i et plus på 14 millioner dollar.

Så var det af mindre betydning, at tanksegmentet gav et lidt mindre overskud end året forinden.

Administrerende direktør Jan Rindbo og den øvrige ledelse tror, at der er mulighed for yderligere forbedring i de økonomiske resultater i 2018.

Forventningerne til indeværende år hedder i hvert fald et justeret resultat på mellem ti og 50 millioner dollar.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.