Af Kåre Kildall Rysgaard | kary@avisen.dk
Ingen af de mest populære indvandrenavne står i Blå Bog. Hvorfor er de valgt fra?
- Det er ikke for at øve hetz mod nogen. De grundlæggende kriterier for at komme i Blå Bog er, at du er kendt og anerkendt blandt dine ligemænd. Det at man har et muslimsk navn betyder ikke i sig selv, at man er anerkendt.
Hvad er grunden til, at hverken Omar Marzouk, Ali Kazim eller Kamal Qureshi ikke er egnede til at stå i Blå Bog?
- De har ikke den position i det danske samfund, der gør, at man er optaget. Et er at være kendt. Noget andet er at være anerkendt.
Men mange af de her personer har vundet priser og sidder i Folketinget, er de så ikke anerkendt?
- Det er langtfra alle folketingsmedlemmer, der bliver optaget i Blå Bog , men formænd fra partierne og ministre bliver. Man kan sikkert nævne en masse kvalificerede mennesker, som ikke er i Blå Bog, men det er andre kriterier, end om man er muslim eller ej, der spiller ind på, om man kommer med.
Hvor tilfredsstillende er det, at frt næsten ingen indvandrernavne står i Blå Bog ?
- Vi bestræber os på, at Blå Bog skal være så repræsentativ som muligt. Når indvandrerne ikke er mere synlige i samfundet, så er de heller ikke synlige i Blå Bog .
Skal måden, folk bliver valgt til Blå Bog, ændres, så der kommer flere indvandrernavne i Blå Bog ?- Vi stræber ikke efter at få indvandrernavne i Blå Bog , men vi stræber efter at vise, hvem der har betydning i samfundet. I takt med at muslimerne bliver mere repræsenteret i landet, kommer de også i Blå Bog . Ikke fordi de er muslimer, men fordi de er en del af det danske samfund.