I verdens største flygtningelejr, Cox' Bazar i Bangladesh, har tre ud af fire børn ingen adgang til skole og uddannelse ifølge Red Barnet.
Lejren er blevet bosted for tusindvis af rohingya-børn, der ikke har modtaget undervisning, siden de blev drevet på flugt fra Myanmar.
Mandag besøger FN's general sekretær, António Guterres, lejren. Han skal se på mulighederne for, at nogle af rohingyaerne kan vende sikkert hjem.
Men Anne-Sophie Dybdal, der er psykolog med speciale i børn i krig hos Red Barnet håber også, at den internationale opmærksomhed, kan skabe fokus på forholdene i selve lejren.
Hun har tidligere været udsendt til Cox's Bazar for at undersøge situationen for de børn, der bor der. Det, hun oplevede, får hende til at blive bekymret for rohingyaernes fremtid.
- Børnene er en generation af rohingyaer, der skal have et samfund op at stå og varetage en masse opgaver.
- Det er fuldstændig nødvendigt, at man allerede tænker i at bygge det her grundlag af uddannelse og medborgerskab, siger hun.
Ifølge FN huser lejren knap en million mennesker. Heraf vurderer Red Barnet, at knap halvdelen er børn. De er flygtet fra vold og overgreb i provinsen Rakhine i Myanmar.
Hovedsageligt bor folk i telte, fortæller Anne-Sophie Dybdal. Lejren er stor, rodet og selv om der er latriner rundt omkring flyder det med afføring i gaderne.
- Vi ved, at skolegang ikke bare er er godt for børns evne til at løse opgaver og lære at læse og skrive. Det er også vigtigt i en krisesituation, fordi det sætter børn ind i en normal rytme og skaber stabilitet, siger hun.
Situationen i lejren er særlig kritisk over sommeren. Her forsøger beboerne at forberede sig på den monsunregn, der kan volde store problemer.
Der er mange i Myanmar, der anser rohingya-muslimerne for at være illegale indvandrere, selv om de har levet i landet i flere generationer.
Ad flere omgange har uroligheder tvunget dem på flugt fra Myanmar. Flere end 600.000 blev sendt på flugt 25. august sidste år.
/ritzau/