Champignons League-vinderne fra AC Milan har hidtil afvist alle købstilbud, når talen har faldet på deres superstjerne Kaká.
Men ifølge den hollandske internet-side sport1.nl er Real Madrids nye træner, Bernd Schuster, klar med hele 80 millioner euro, eller det der svarer til 600 millioner kroner i overgangssum.
Og det vil blive den største handel i fodboldhistorien.
Dermed vil Real Madrid overgå sin egen rekord for vanvittigt dyre fodboldspillere. I 2001 købte Real Madrid Zinedine Zidane fra Juventus for omkring 550 millioner kroner.
Samtidig er træneren meget interesseret i Chelsea s Arjen Robben.
- At få fat i Arjen Robben er meget vigtigt for os. Det vil tillade os, at Robinho og Gonzalo Higuain kan spille i højresiden, siger Bernd Schuster ifølge BBC.